Information
Corona Covid-19

12.03.2020

Til vore kunder.

Som følge af spredningen af Corona virus over hele Europa, sender vi jer hermed information omkring leveringssituationen fra Kebe.

Vi følger situationen tæt på vores fabrik i Czestochowa i Polen, og gør vort bedste for at yde vores medarbejdere og deres familier den bedst mulige sikkerhed. Coronavirus har endnu ikke spredt sig særlig meget i Polen, men myndighederne har taget de nødvendige skridt for at begrænse spredningen. Det bevirker, at mange offentlige institutioner er lukkede, hvilket påvirker en del af vores medarbejdere, der som følge heraf ikke vil kunne varetage deres job.

Som en konsekvens heraf anser vi det for umuligt at undgå forsinkelser. Mange af vores ansatte kan blive tvunget til at blive hjemme fra arbejde, som følge af at skoler og institutioner er lukkede, hvilket selvfølgelig også vil gøre sig gældende i tilfælde af, at nogen på fabrikken skulle blive smittet. Vi håber derfor på jeres forståelse for, at ordrer i denne force majeure situation vil blive 1-2 uger forsinkede. Vi vil gøre vort bedste for at holde jer underrettet om forsinkelserne.

Nye Ordrer

I lighed med de forsinkelser, som I vil opleve fra os, vil vi selv opleve tilsvarende forsinkelser fra vores underleverandører, eftersom de fleste af disse også er påvirket af situationen. Vores normale leveringstid vil derfor bive forlænget med et par uger i den kommende tid, fra 6-8 uger til 8-10 uger. Den gældende leveringstid vil fremgå af vore ordrebekræftelser.

Vi vil holde jer informeret om situationen, så snart der foreligger noget nyt. På forhånd tak for jeres forståelse.

Med venlig hilsen,

TEAM KEBE